Vores privatlivsprincipper

Hos Snap prioriterer vi dit privatliv. Vi ved, at du sætter din lid til os, hver gang du bruger Snapchat, eller et andet af vores produkter – derfor behandler vi dine oplysninger på en anden måde end de fleste andre techvirksomheder.

Vi oplagrer ikke dine private beskeder, og vi viser ikke offentligt en tidslinje over alt, du nogensinde har slået op. Snapchat er designet, så folk kun kan se de ting, du vil dele, så længe du vil dele dem. Vi mener, det får Snapchat til at føles mindre som et permanent register og mere som en samtale med venner.

Selvom vores produkt er under konstant udvikling, er vores privatlivsprincipper de samme:

Vi kommunikerer ærligt og åbent

Når du bruger Snap-produkter, deler du oplysninger med os – det er vores ansvar at hjælpe dig med at forstå, hvordan de oplysninger bliver brugt. Vores Privatlivspolitik forklarer, hvorfor vi indsamler, bruger og deler oplysninger – du kan læse de vigtigste punkter her. Hvis du er nysgerrig om, hvordan en vis funktion bruger dine data, går Privatliv efter produkt mere i dybden med det. Vi forklarer også, hvordan funktioner bruger data direkte i vores apps og i ores Supportcenter. Hvis du stadig ikke kan finde det, du har brug for, kan du altid bare spørge.

Du vælger, hvordan du vil udtrykke dig

Vi mener, at privatliv er afgørende for at give mulighed for selvudtryk. Derfor har du kontrol over, hvem du deler ting med, hvordan du deler dem, og hvor længe de kan ses. Du bestemmer, hvem der kan se din Historie, hvilke venner der kan se din Bitmoji på Snapkortet, og hvor længe dine Snaps kan ses. Du kan holde tingene mellem dig og en ven eller dele øjeblikket med hele verden!  Lær mere.

Vi designer med tanke på privatlivets fred

Nye funktioner gennemgår en intens evalueringsproces for privatliv – vi taler om tingene, vi debatterer dem, og vi arbejder hårdt for at bygge produkter, som vi er stolte af, og som vi selv kunne tænke os at bruge. Vi bruger trods alt disse produkter hver dag, både på arbejde og i vores personlige liv. Vi håndterer dine oplysninger med samme omhu, som vi udøver for vores egne, vores virksomhed, vores familie og vores venner.

Du har kontrol over dine oplysninger

Du har ret til at kontrollere dine oplysninger. Derfor giver vi dig nemme måder at få adgang til og opdatere dine oplysninger, tilpasse, hvor meget information du deler med os, og anmode om, at vi sletter dine oplysninger – eller hele din konto. Du kan kontrollere de fleste af dine privatlivsindstillinger direkte i vores mobilapplikationer. Du kan endda logge ind og downloade dine Snapchat-oplysninger her. Hvis du nogensinde har specifikke spørgsmål om dine data, skal du bare  kontakte os.

Vi sletter indhold som standard

Snapchat stræber efter at indfange følelsen af personligt at være sammen med venner –derfor bliver Snaps og Chats slettet fra vores servere, når de er blevet åbnet eller udløber. Når en Snap er blevet slettet, kan vi primært se de grundlæggende detaljer – såsom hvornår den blev sendt og til hvem.  Lær mere.

Det er vigtigt at huske på, at andre Snapchattere til enhver tid kan tage et screenshot eller gemme ting ved hjælp af en tredjepartsapp. Når alt kommer til alt, er det bedst kun at dele de ting, der er nødvendige at vide, med personer, som du har stor tillid til – præcis som i virkeligheden.

God Snapping!