En hurtig oversigt

Vi mener, at det er afgørende for folks onlineoplevelse, at de har mulighed for at engagere sig sikkert, kreativt og positivt.

Som forælder eller underviser kender du måske Snapchat som en besked og kamera-app, som teenagere for tiden bruger til at kommunikere med deres venner. Lige fra starten har vi fokuseret på at hjælpe gode venner med at holde forbindelsen, når de har været adskilt, og sørge for at de sikkert kan udtrykke sig i nuet. Vi anerkender at du vil sikre dig din teenager er godt beskyttet og informeret mens han/hun bruger vores app.

For at hjælpe dig med at navigere i appen, kan du læse nogle grundlæggende oplysninger om Snapchat og downloade vores Forældreguide til Snapchat, hvor du kan hente yderligere information som giver dig og din familie mulighed for trygt at udtrykke jer, leve i nuet, lære om verden og have det sjovt sammen.

Sådan finder du rundt

  • Det første du skal forstå: Snapchat er mere end bare billed- og videobeskeder, der kan forsvinde. I bunden af skærmen er der en handlingsbar med fire hovedsektioner:

    • Kortskærmen: Tryk på fanen længst til venstre for at gå til et personliggjort Kort omkring dine Venner og Steder.

    • Chatskærmen: Tryk på chatfanen til venstre for kameraikonet for beskeddelen af appen. Det er der, Snapchattere chatter med deres venner.

    • Historieskærmen: Swipe til venstre til det, der måske er en teenagers hovedkilde til nyheder. Den er fuld af Historier.

    • Discover-skærmen: Tryk på 'afspil' knappen længst til højre for kvalitetsnyheder og -underholdning.

    • Du skal swipe op for at gå til Minder, hvor du kan gense dine gemte Snaps og Historier.

Historier

  • Sektionen Historier viser historier fra kilder, der omfatter alt fra store etablerede medier (Wall Street Journal, Wired, National Geographic) og underholdningssider til Snapchat selv, der viser samlinger af Snaps om bestemte emner, der er indsendt af vores brugere.

  • Historiesektionen er også stedet, hvor unge kan se Historier fra deres venner, berømtheder og populære kontoer.

  • For at se mindre om en Historie fra medie- eller underholdningskontoer, skal du bare trykke og holde på den, og derefter vælge 'Skjul'.

  • For at se færre af dine venners Historier skal du bare gå til deres profil og trykke på ⋮-knappen i højre hjørne af skærmen. Vælg derefter muligheden 'Mute Historie'.

Kort

  • Sørg for at forstå og gennemlæse privatlivsindstillinger. (Mere om det nedenfor.) Det første stop er Snapkortet, som du kan se ved at klikke på fanen længst til venstre i handlingsbaren.

  • Snapchat deler som standard ikke din placering, men første gang du åbner Snapkortet, bliver du bedt om at vælge, om du vil dele din placering med udvalgte venner, alle dine venner eller ingen.

  • Du kan til enhver tid se og tilpasse dette i menuen indstillinger på Snapkortet (du skal blot trykke på tandhjulsikonet øverst på skærmen).

Privatlivsindstillinger

  • Se dine Snapchat-indstillinger ved at gå til kameraskærmen, trykke på profilikonet øverst og dernæst trykke på tandhjulsikonet.

  • Rul ned til 'Hvem må...' for at begrænse, hvem der kan kontakte dig, se din Historie eller se din placering på Kortet.

  • Tryk også på 'Se mig i Tilføj nu'. Husk på at når denne indstilling er slået til, vises du i sektionen Tilføj nu for en bredere gruppe Snapchattere, også venners venner og alle, som du har deltaget i gruppechat med.

  • Privatliv på Snapchat er en topprioritet. Yderligere oplysninger er tilgængelige i vores Privatlivscenter.

Strenge

  • Hver gang to venner udveksler Snaps med hinanden inden for en periode på 24 timer, opbygger de en "streak" – der symboliseres med en 🔥 emoji ved siden af hver persons navn på Venner-skærmen. Det viste tal er en opgørelse over, hvor mange dage streaken har varet.

  • Snapstreaks skal være en sjov måde at se, hvem du Snapper mest med. De er ikke synlige for andre end de to personer, der udveksler Snaps.

Sikkerhedssupport

Ofte stillede spørgsmål

Snap tager sikkerhedsspørgsmål som chikane og mobning meget, meget alvorligt. Selvom de fleste bruger Snapchat som et sjovt værktøj til at holde kontakten med deres nærmeste venner, ved vi, at enhver app, der faciliterer kommunikation, potentielt kan blive misbrugt. Vi opfordrer vores teenage-brugere til at følge vores Retningslinjer for brugere, sikkerhedsråd og skoleregler – og til at tale med deres forældre om deres bekymringer om sikkerhed.

Sikkerhed

Sp. Hvordan kan min teenager være sikker på Snapchat?

Her er de vigtigste tips til at tage vare på sikkerheden på Snapchat. Du kan også læse vores Forældrevejledning. Vi opfordrer dig til at tage en snak med din teenager om, hvordan man bruger Snapchat på sikker vis.

Sp. Jeg er bekymret for, at min teenager bliver mobbet på Snapchat.

Vi tolerer ingen former for mobning eller chikane på Snapchat. Din teenager kan tage en eller flere af følgende handlinger.

  1. Rapportering: Tryk og hold på Snappen eller Historien, eller klik på ⋮-knappen i øverste højre hjørne, og tryk derefter på knappen "Rapportér Snap". Fortæl os, hvad der er galt – vi vil gøre vores bedste for at hjælpe! Du kan også anmelde alle andre former for indhold, du modtager. For yderligere oplysninger om rapportering, download vores Hurtigvejledning til rapportering i Snapchat!

  2. Blokering: Hvis nogen sender din teenager upassende Snaps eller chats, kan du altid blokere kontoen. Du skal bare gå til den pågældende persons profil, klikke på de tre horisontale prikker i øverst højre hjørne og trykke på 'Blokér'.

    • Bemærk: Når du blokerer en ven, vil denne person ikke kunne se din Historie eller sende Snaps eller beskeder til dig.

  3. Tilpas Privatlivsindstillinger. Hvis din teenager får Snaps fra folk, som de ikke er venner med, så sørg for, at deres konto er sat til 'Privat'. På den måde kan de kun modtage Snaps og beskeder fra folk, de allerede har tilføjet som venner. Lær, hvordan du opdaterer dine Privatlivsindstillinger.

  4. Forlad en gruppechat. Hvis din teenager bliver mobbet i en gruppechat, kan han/hun altid forlade chatten.

    • For at forlade en gruppechat uden at åbne selve chatten kan du bare trykke og holde på gruppenavnet på skærmen Venner, trykke på de tre horisontale prikker i øverste højre hjørne og til sidst trykke på 'Forlad gruppen'.

Sp. Hvordan kan jeg holde øje med, hvad min teenager ser i Discover?

Du og din teenager bør have regelmæssige samtaler om passende brug af Snapchat og se Discover sammen. Du kan altid afmelde, eller se mindre af, specifikt Discover-indhold såsom Historier fra Udgivere, Officielle Historier og Populære Historier. Bare tryk og hold feltet på Discover-skærmen og tryk 'Skjul' eller 'Afmeld'.

Sp. Min teenager er bekymret for en ven, hvis Snaps er begyndt at fokusere på depression og selvskade. Hvordan kan vi hjælpe?

Hvis du eller din teenager er trygge ved at kommunikere med vennen, så skal I opfordre dem til at søge hjælp. Hvis I ikke er trygge ved at interagere med personen, så kontakt vores Tillids- & Sikkerhedsteam hos Snapchat.

Vi forpligter os til at give vores brugere et sikkert miljø, hvor deres privatliv er beskyttet. Som en del af dette tilsagn har vi implementeret nogle funktioner i appen, der er særligt rettet mod at adressere selvskade og andre sikkerhedsspørgsmål. Snapchattere kan bruge rapporteringsfunktionen i appen til, at kontakte os og rapportere individer, der går igennem en krise. Indrapporteret indhold vil indfange Snappen eller Historien, og giver os mulighed for at foretage en mere grundig vurdering af situationen og træffe passende foranstaltninger.

Hvis du mener, at nogen er i akut fare, skal du straks kontakte politiet!

Kontosikkerhed

Sp. Hvordan kan jeg være sikker på, at min Snapchat-konto er sikker?

Du bør minde din teenager om, at de aldrig må dele deres adgangskode med nogen af hvilken som helst årsag – ikke engang os. Snapchat vil aldrig nogensinde bede dig om din adgangskode. Vi har ikke brug for den for at hjælpe dig, uanset din situation. Hvis din teenager har videregivet deres kontooplysning til en uofficiel Snapchat-side eller ven, og de tror, at deres konto måske bliver misbrugt, er her nogle brugbare informationer om hackede kontoer og næste skridt, du kan tage.

Derudover skal du måske også få din teenager til at aktivere tofaktorgodkendelse med loginbekræftelse. Hvis din teenagers konto er blevet hacket, så skal du få din teenager til at rapportere problemet til os så hurtigt som muligt!

Sp. Jeg vil gerne vide, hvad min teenager laver på Snapchat. Jeg tror ikke, at de bruger det sikkert, så kan I give mig deres loginoplysninger?

Det er meget vigtigt for os at beskytte Snapchatteres (herunder din teenagers) privatliv, så vi kan af juridiske årsager ikke give dig loginoplysningerne til din teenagers konto.

Vi opfordrer dig til at tage en snak med din teenager om, hvordan man bruger Snapchat på sikker vis. Hvis du tror, at din teenager er i fare, når han/hun bruger Snapchat-appen, kan du deaktivere deres konto. Du skal dog bruge din teenagers brugernavn og adgangskode til at logge ind og slette hans/hendes konto.

Få yderligere oplysninger om, hvordan man sletter Snapchat-appen eller anvender indbyggede indstillinger for forældrekontrol, i Apple Support til Apple iPhone, iPod Touch, og iPad-enheder – eller Google Play Support til Android-enheder. Se vores Privatlivspolitik for yderligere oplysninger.

Privatlivspolitik

Sp. Er min teenagers privatliv i fare på Snapchat?

Det er meget vigtigt for os at beskytte Snapchatteres privatliv. Se vores Privatlivscenter for at få mere at vide. Vi opfordrer dig til at tale med din teenager om at ændre deres Privatlivsindstillinger og sørge for, at det kun er deres venner, der kan snappe eller chatte med dem eller se deres placering på Snapkortet.

Brug i skolen

Sp. Kan Snap blokere for elevers adgang til Snapchat på deres mobilenheder via skolens eller andre netværk?

Vi sætter virkelig pris på undervisere, der ønsker, at deres elever er i sikkerhed og fokuserede på deres studier. Desværre er det ikke teknisk muligt for Snap at blokere elever fra at tilgå Snapchat på specifikke netværk. Vi opfordrer forældre og undervisere til at tale med deres elever om passende brug af sociale medier, herunder Snapchat, og følge de gældende skoleregler.

Undervisere kan også hjælpe deres elever med at forstå, hvordan og hvornår man skal rapportere problemer og opmuntre dem til at tage hensyn til deres kammerater og være ansvarlige Snapchat-brugere.